Projekt nyt gulv har taget form

by Brian Haahr-Nielsen 27. maj 2010 22:47

SN203276or et par nogle uger siden, kastede vi os ud i hvad der viste sig at blive et større projekt. Vi havde længe haft en ønske om at få skiftet det gamle slidte gulv ud, samt at få ens gulv i alle rum.

Da vi flyttede ind for 3 år siden, var der laminat i nogle rum, og gulvtæppe i andre. Vi skiftede dog hurtigt det slidte gulvtæpper ud med et billigt laminat gulv fra Bauhaus. Men det holdt desværre ikke længe.

Nu var der så hul i økonomien til at få det hele klaret, for hele huset. Så det var bare fedt. Men det var jo ikke bare gulvet der skulle skiftes. Ditte fik også den gode ide, at male alle rum igen, så de lige blev frisket op. Så der er blevet knoklet.

Mere...

Tags: , , , ,

Familien | Fritid | Handel | Hus | Liva | Malthe

Nyt bryggers under opbygning

by Brian Haahr-Nielsen 15. april 2009 20:39

Bryggers bord af bordpladerPåsken gik med at få istandsat bryggerset. Så det startede med at flå alt ned som skulle ud. Det hører sig det gamle køkkenbord, den gamle strømslugende tumbler, og den kedelige laksefarvede savsmuldstapet. Det gik der nogle dage med. Samtidigt blev der bestilt en ny tørretumbler. For når man først har haft en sådan, så er den ikke til at undvære. Dog sikrede vi også den bedste til prisen af de A mærkede tumblere, som elsparefonden anbefaler.

Men der skulle jo lige knokles lidt, før den kunne komme på plads. Stor tak for hjælpen til Emil og Jeppe, samt Farmor og Farfar. Uden dem var vi ikke noget så langt i ferien.

Mere...

Tags: , , ,

Fritid | Hus

Malthe er altid god til at hjælpe til

by Brian Haahr-Nielsen 16. marts 2009 20:53

Malthe vasker vinduerDet er snart et stykke tid siden at jeg sidst har fået skrevet et indlæg her på bloggen. Men nu måtte jeg til at tage mig sammen til at skrive et par ord. Så hvad har vi så brugt de sidste 3 uger til?

Uha ja.. nu skal man jo tænke tilbage. Men der har jo været fastelavn, Fødselsdag hos kusine Frederikke. Og så har der været arbejdsweekend herhjemme, med at stable brænde.

Vi har også haft besøg af Farmor og farfar en fredag eftermiddag, hvor de havde taget kusine Frederikke med. Det var en super hyggelig dag. Malthe og Frederikke hyggede sig gevaldigt.

Mere...

Tags: , , , , , , ,

Familien | Malthe | Fritid | Hus | Kultur

Så kom der brænde i hus igen

by Brian Haahr-Nielsen 10. februar 2009 19:41

Brændet i snevejrVi fik os en noget mere travl weekend, end vi lige havde regnet med.

Vi blev ringet op, at der var 20 m3 bøgetræ klar nede hos Thomas og Karina. Så hvis vi rubbede neglene, så kunne vi nok klare at flække det og få bragt det ud til de respektive destinationer.

Så under morgenmaden lørdag, fik vi fordelt rollerne, og så knoklede vi ellers bare på. Og efter et par lange arbejdsdage, nåede vi igennem den store stak.

Nu ligger det så bare i vores indkørsel, og fylder godt. Det skal så stables om bag garagen, så det kan stå og tørre sommeren over, inden vi så skal have rykket det ind i skuret. Hvlket forhåbentligt sker inden efteråret for alvor træder i karakter.

Det sjove ved brænde er, at det jo giver varmen flere gange, inden det bliver futtet af i brændeovnen.

Vi startede så småt i dag, og knoklede på en lille times tid her inden aftensmaden.

Tags: ,

Familien | Fritid

Så har husets handyman monteret nyt toilet

by Brian Haahr-Nielsen 29. januar 2009 21:07

Så er det nye toilet klar til monteringLad mig starte med at undskylde for at der vil forekomme latrinære udtryk i dette indlæg. Men igår aftes begyndte det gamle toilet at løbe. Og belært af erfaringer, så kan sådan en sag begynde at koste rigtig mange penge, hvis det for lov at løbe for længe. Så sikker noget lort.

Så jeg tænkte.. det må man da kunne fikse. Så jeg lukkede for vandet, og åbnede til cisternen, for at se om der ikke skulle være en mulighed for at rense det, så det kunne holde lidt igen. Men ak. Der kom øjeblikket hvor det gik op for mig, at det var et billigt polsk produceret toilet, hvis indmad ikke var til at skille ad. Og en hurtig søgning på navnet her på internettet, gav mig desværre også kun dårlige kommentarer. Alle steder stod der: Køb et nyt.

Så vi tog en hurtig beslutning, og drønnede her til aften en tur i Bauhaus og hentede et nyt Gustavsberg hjem, så de havde på tilbud. Og en tur på nettet for at læse lidt på sagen, om hvordan man lige fiksede det i en ruf. Der faldt jeg over denne fine guide af Kuno Bonne. Så det lød jo ikke som nogen sag.

Det skal dog lige siges, at det ikke var den store hjlælp den såkaldte ekspert fra Bauhaus var. Jeg spurgte om hvad der fulgte med og hvad jeg skulle købe ved siden af. Så det har resulteret i at vi nu har en monterings muffe ekstra, da der fulgte en med toilettet. Dejligt.. 150 kr. spildt der. Så vi må retur og aflevere det tilbage igen.

Meeen nu er jeg jo ikke håndværker, så jeg måtte lige studere tegningerne. Og de faldt lige til. Så af med det gamle toilet, skifte monterings kappe, mærke op til de nye huller i gulvet. Frem med den store hammer bor, og så var det tid til at sætte det nye toilet på sin plads.

I med skruerne, og på med vandslangen. Så var det klar til brug... næsten da.. der skulle lige monteres sæde og fuges ved flisekanten. Men så har vi også et fint nyt toilet der ikke løber. Skønt. Og lidt stolt har man vel lov at være :-)

Tags: ,

Familien | Hus

Haahr-Nielsens blog

Mit navn er Brian Haahr-Nielsen. Jeg skriver om famlielivet og hvad jeg ellers støder på af interessante emner på min vej. Til daglig er jeg SharePoint udvikler, så der vil sikkert også komme lidt arbejdsrelaterede blogs på siden.

RecentPosts